Det mentale univers

LILOS Yin Yoga – Healing & Regressionsterapi

Skærmbillede 2022-04-01 kl. 17.00.28

Mit navn er Liselotte jeg glæder mig til at byde dig velkommen til Lilos Yin Yoga - Healing & Regressionsterapi, hos Lilos har jeg et fokus på at skabe trygge rammer og omgivelser, så du altid får den bedste oplevelse. Send mig gerne en e-mail med dit telefonnummer, så vil jeg kontakte dig, så vi i fællesskab kan afdække dit behov og finde en ledig tid.  

Er du nysgerrig på hvem jeg er og min vej her til, så kan du læse mere nederst på siden -Velkommen til!

 

En til en” Yin Yoga - hos mig, gør det rart at være dig!

Yin Yoga er den indadvendte, selvkærlige blide og meditative yogaform, der består af lange dybe bindevævsstræk, der øger kroppens smidighed, sænker stressnivuet og øger livsenergien. Med den funktionelle tilgang er ”En til en” Yin Yoga for alle og en fantastisk mulighed for dig som finder det grænse overskridende at møde op i et fitnesscenter eller Yoga studie. Men som rigtig gerne vil finde ro og mærke Yin Yogaens helt fantastiske healende indvirkning på krop og sjæl.

 

Pris ( 60 min.) 500 kr.

Yogaforløb bestående af 5x60 min. incl. Kvalitets Yoga måtte fra Whole Woman 2200 kr.

 

Regressionsterapi - kom tilbage til tidligere liv eller fortrængninger i dette.

Regression betyder at gå tilbage. Regressionsterapi er en blid og kærlig behandlingsform, hvor vi kommer tilbage i dette eller tidligere liv for at finde svar, forståelse og indsigt.

Alt, hvad vi oplever gennem livet sætter sine spor. Nogle oplevelser fortrænger vi, men viser sig ved uhensigtsmæssige livsmønstre og handlinger eller som angst fobier og traumer.

Man kan ikke ændre på det, som er sket, men man kan ændre på måden, det skete opfattes på. Og dermed kan det være med til at bryde uhensigtsmæssig adfærd.

I terapien guider jeg dig til at komme ned i en let meditativ tilstand, hvor vi kommer i kontakt med underbevidstheden. Her søger vi svar på det, du ønsker, og får mulighed for at heale på eventuelle negative følelser, der måtte bo i dig.

Nogle kommer med en konkret problemstilling, mens andre ønsker at opleve en regression af ren og skær nysgerrighed eller som en del af deres spirituelle udvikling. Uanset hvad dit formål er, så er du velkommen.

Terapien starter med en indledende samtale, herefter selve regressionen og afslutningsvis runder vi af med en samtale. Som et resultat får du støttende og selvkærlige overbevisninger med dig hjem, så du efterfølgende kan arbejde videre med de indsigter, du har opnået gennem regressionen.

Pris pr. behandling 1200 kr

Healing - hjælp kroppen til lettere at kunne helbrede sig selv.

Metoden, som jeg benytter, kaldes Reiki healing. Det er en japansk behandlingsmetode, der betyder universel livsenergi. Jeg bruger mine hænder til at kanalisere energi og frigøre energiblokeringer i kroppen. Det skaber ro og balance samt nærer dine celler og organer, så din krop får lettere ved at helbrede sig selv. 

Behandlingen sker liggende og fuldt påklædt i et trygt privat rum med beroligende musik i baggrund. Du får et tæppe over dig, og jeg sørger for, at du føler dig godt tilpas, allerede inden healingen starter. 

En enkeltstående behandling er for dig, der ønsker en selvkærlig og afstressende oplevelse, hvor du finder ro og balance. Har du fysiske gener, så anbefaler jeg flere behandlinger for at kunne give dig den ønskede effekt.

Pris pr. behandling 500 kr.

Reiki fjernhealing

Skulle du ikke have mulighed for at møde fysisk op hos Lilos, er fjern healing en mulighed. Da Reiki energi ikke kender grænser, flyder den lige så frit og effektiv på afstand som ved fysisk berøring og tilstedeværelse. Under fjernhealing befinder du dig typisk hjemme hos dig selv, placeret i et rum hvor du kan slappe af og ikke bliver forstyrret. Behandlingen starter med en telefonisk afklarende samtale, efterfulgt af 20 minutters fjernhealing, efter healingen vil der igen være en op følgende samtale.

Pris pr. behandling 300 kr.

 

Mere om mig!

Lilo betyder ”lille sky på himlen” og er et produkt af den beslutning, jeg tog den 18. juli 2017, da jeg lå døende på et hospital i Frankrig og så ud på de magiske skyer, som befandt sig på den franske sommerhimmel.

Jeg er en helt almindelig mor, mormor og hustru. Min mand og jeg elsker det maritime liv og efter mange regnfulde danske somre, besluttede vi, at 2017 skulle være året, hvor vores ferier skulle bruges på at sejle vores båd til Middelhavet. At denne rejse, af de europæiske floder, skulle ende med at blive den vildeste, uendelige spirituelle rejse, havde jeg på ingen måde forestillet mig.

Den skelsættende morgen

En morgen nær middelalderbyen Langres, vågnede jeg med nogle ubeskrivelige smerter. Smerterne tog til. Min tilstand blev kun værre i løbet af dagen, og inden aften var jeg indlagt på et fransk hospital omringet af en fortvivlet fransktalende lægestab. Undersøgelser viste, at jeg havde fået betændelse i bugspytkirtlen, og min bughule var en stor inflammation. De målte mine triglycerider til 93, og med en normalværdi på under 4 var min tilstand yderst kritisk og bekymrende. Beskeden til min mand var, at de betvivlede min overlevelse.

Når døden ikke er en mulighed

På daværende tidspunkt var jeg 49 år og mit liv var fyldt med dejlige børn, børnebørn, mand og masse skønne mennesker. At skulle dø nu var ikke en mulighed. Grundet min kritiske tilstand bad min mand mig forholde mig til, at mit liv sandsynligvis ikke stod til at redde, men jeg nægtede at tænke tanken og se døden som en mulighed. Til gengæld kom jeg i tanke om min skønne, clairvoyante yogalærer, Anne. Hun havde få måneder forinden talt om nogle ”guider”, som var omkring mig. Nogle guider jeg til enhver tid kunne bede om hjælp. Da hun nævnte det, forstod jeg ikke, hvad hun talte om, men pludselig gav det mening, og jeg fandt håb!

Guider, selvhealing og positive tanker blev svaret

De kommende dage blev en ulidelig kamp for livet. At ligge i et trist og steghedende værelse uden så meget som at måtte indtage en dråbe vand, var noget af en prøvelse. Hver dag lagde jeg mine hænder på min mave og takkede guiderne for deres eksistens, og at de ville støtte mig i min helbredelse. Til gengæld lovede jeg dem min tilstedeværelse. Jeg vidste ikke hvordan, men jeg lovede, at jeg ville være søgende resten af mine dage. Dette ritual praktiserede jeg flere gange dagligt under min indlæggelse.

Efter 10 dage var jeg stabil nok til, at jeg kunne hentes hjem af SOS og indlægges på Horsens sygehus. Min overlevelse blev af lægerne omtalt som værende et mirakel, da ingen normalt ville overleve et så voldsomt inflammatorisk tilfælde som mit. Men for mig var der ikke tale om et mirakel. Det var mine bønner og tanker, som var blevet hørt. Med min nuværende viden er jeg kun blevet endnu mere bekræftet i, at min overlevelse udelukkende skyldes mine positive tanker, min selvhealing og min tro på forbindelsen til noget større.

Spiritualitet som en del af hverdagen

Siden min udskrivelse har jeg været søgende, som jeg lovede. Jeg har læst et utal af bøger, udøvet daglig meditation, deltaget i spirituelle events og været på spirituel udviklingsrejse til Bali. Jeg har uddannet mig inden for Reiki-healing, regressionsterapi, meditation og mindful Yin Yoga. Min spirituelle rejse er langt fra slut. Det giver mig mening, en dyb forståelse og spiritualiteten vil utvivlsomt være en del af min hverdag resten af livet.

Omend min spirituelle rejse startede meget voldsom, så vil jeg på ingen måde være den foruden.

Kærligst Liselotte

 

 

 

Find klinikken her

Adresse
Marsvej 62, Løsning, Danmark
Telefonnummer
Postnummer
8723
Klinikkens E-mail adresse
Hjemmeside
Sociale medier

Øvrig info

Handicapvenlig adgang
Ja
Sprog der tales i klinikken
Dansk
Køn på behandler
Kvinde
Tilbydes online sessioner
Nej
Tilbydes hjemmebesøg
Nej
Tilbydes tilskud/sygesikring Danmark
Nej
Tilbydes akut-tider?
Ja

Erfaring & Uddanndelse

Regressionsterapeut

Uddannet hos Kristina Fjeldgaard Thorsen - 2021-2022

Reiki Healer

Uddannet hos The Reiki Alliance
Christo Blaak 2020 / Søs Hjort 2023

Yin Yoga Lære

Uddannet hos Cathrine Yoga Academy

LILOS Yin Yoga – Healing & Regressionsterapi 1 anmeldelse

Log ind for at skrive din anmeldelse
5
1 anmeldelse
  • Avatar

    Lisbeth

    Jeg har været så heldig, at få mulighed for en regression af Lotte i forbindelse med afslutningen af hendes uddannelse som regressionterapeut og endnu en regression i slutningen af 2022.
    Begge gange blev det en stor oplevelse, som efterfølgende har givet stof til meget eftertanke.
    Inden selve regresionen talte vi sammen om, hvad der kunne være interessant at få belyst under regressionen. Selve regressionen forløb stille og roligt, i en behagelig stemning og der kom begge gange meget interessant frem, som jeg efterfølgende mentalt har arbejdet med.
    Ved første regression blev jeg ført tilbage et liv, jeg aldrig ville have tænkt. Oplevelsen blev meget anderledes end jeg forventede og derfor også meget mere givende. Mine spørgsmål blev belyst, men på en anden måde end jeg havde forestillet mig. Anden gang blev jeg ført gennem flere liv, hvor jeg fik mulighed for at identificere nogle af de personer der har fulgt mig gennem livene. Det var en regression med meget kærlighed og omsorg.
    For mig er der ingen tvivl – vi har levet mange gange før og jeg kan give Lilos- Healing og regressionsterapi de allerbedste anbefalinger ❤️

Indehaver Info

Lilos

Lilos

Medlem i 11 måneder

Kontakt virksomhed

Åbningstid
Åben