Vi har brugt mange timer på snakke om livet, menneskets kroppe; det psykiske såvel som det fysiske. Vi er begge meget nysgerrige på mennesker, relationer, sind, velvære og vi brænder begge for at hjælpe mennesker, der oplever modgang eller blot ønsker at styrke deres mentale sundhed.
Vores tanke bag Det Mentale Univers er at vi skal begynde at tænke på vores mentale sundhed, som vi tænker på vores fysiske sundhed. Vi går i fitness for at pleje og styrke vores fysiske sundhed – hvorfor så ikke også have et sted, hvor vi kan søge råd og finde frem til den rette person, der kan hjælpe os med at passe på vores mentale sundhed? Det er her Det Mentale Univers skal spille en rolle og være med til at gøre rejsen mod mental sundhed lettere tilgængelig.
Jeg er mor til en datter, jeg er i midten af 30erne og bor alene sammen med min datter. Vi er netop flyttet tilbage til Sønderjylland efter 13 år i København. Jeg er vokset op her og har stadig en del af min familie boende her.
Jeg er uddannet pædagog, coach og human design guide. Jeg har et stort visuelt liv i mit indre og jeg ser Det Mentale Univers som en moderne markedsplads for forskellige udbydere og brugere af adskillige behandlingsformer. Jeg har i hele mit liv arbejdet med mennesker på forskellige stadier af deres udvikling og steder i deres liv. Jeg har arbejdet med børn, gamle og stort set alle der ind i mellem.
Jeg har et brændende ønske for at hele samfundet ser mere holistisk på mennesket og vi får skabt et fælles fokus på den mentale sundhed ved så mange som muligt.
Jeg er den anden del af skaberne bag Det Mentale Univers og så er jeg mest af alt mor. Jeg bor i vejle med min lille familie. Udover at være mor, så er jeg også iværksætter, psykiatrisk sygeplejerske, neurokommunikations coach og cand.pæd. i pædagogisk psykologi.
Hele mit liv har jeg brug tid på at hjælpe andre mennesker, særligt mennesker der oplever mental udmattelse eller psykisk sygdom.
Jeg har et særligt fokus på familier, psykiatri, børn, institutionslivet og mental sundhed.
Jeg har et holistisk menneskesyn og tror på at vores kroppe ikke kan deles i det fysiske og psykiske, men alt i vores kroppe hænger sammen i en dynamisk og gensidig proces, og skal dermed forstås som et samlet organ.
Jeg har et stærkt ønske om at være med til at ændre vores fokus på mental sundhed, så mental sundhed ligestilles med fysisk sundhed.
At vores opfattelse, og måden vi taler om vores psykiske og mentale sundhed, bliver lige så naturligt som at tale om vores fysiske sundhed.
Jeg har ydermere et stærkt ønske om, at det vi idag kalder alternativ behandling, kan blive anerkendt og den hierarkiske forståelse inden for behandling og mental sundhed nedbrydes og i stedet kan bruges med hinanden, frem for mod hinanden.
Lige nu kan du oprette en konto til din klinik eller virksomhed.
Hjælp os med at gøre vores drøm til virkelighed og opret din konto nu og bliv en del af Det Mentale Univers.